KLUB GRANSKOVENS PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Klub Granskoven er en fritidsklub hvor medlemmernes fritidsliv er værdifuldt. Medlemmerne skal have en fritid efter skoletid, hvor de selv vælger indholdet og hvor klubben skaber rammerne.

Når medlemmerne er i klubben, skal de have mulighed for at være med til aktiviteter, få fælles oplevelser og kunne slappe af. Personalets rolle er at være synlige voksne, der er aktivt til stede for medlemmerne, og sætter aktiviteter i gang ud fra medlemmernes ønsker og behov.

Arbejdet i Klub Granskoven er baseret på Glostrup Kommunes principper, samt klub Granskovens vision.

Principper: 

  • Sociale kompetencer
  • Demokrati og medbestemmelse
  • Samarbejde
  • Sundhed og bevægelse
  • Dialog
  • Udvikling
  • Respekt
  • Kvalitet
  • Mål

Vision:

  • Vi har tid
  • Vi er til stede
  • Vi vil vores medlemmer
  • Det skal være sjovt at gå i klub

Klub Granskoven arbejder med at sætte fokus på et alsidigt, kreativt og udviklende miljø, der passer til medlemmerne og nærområdet. 

Vi er med til og skabe livsduelige børn og unge. Dette gør vi ved at arbejde med følgende pædagogiske aspekter.

Inklusion

I Klub Granskoven er der, som udgangspunkt, plads til alle medlemmer. Medlemmerne skal have mulighed for at indgå og udvikle fællesskaber, med respekt og tolerance. Når medlemmerne er sammen i klubben, sker det i et fællesskab hvor der er plads til mangfoldighed og forskellighed, hvor det sociale samspil kan styrke medlemmerne.

Medlemsinddragelse

Medlemmerne skal have mulighed for at udvikle selvstændighed gennem medindflydelse og mulighed for at afprøve og rykke egne grænser.

Medlemmer, der har tilegnet sig erfaring og evner, bruges aktivt til at hjælpe andre medlemmer. Det skaber relationer, styrker de erfarne medlemmers selvværd og anerkender dem – og begge medlemmer føler sig set og som en del af fællesskabet.

Relationspædagogik

I Klub Granskoven er der to typer af relationer: medlem-medlem og medlem-pædagog. I relationer mellem medlemmerne udvikles venskaber, der måske varer hele livet. I medlem-pædagog relationen får medlemmerne mulighed for at spejle sine holdninger og møde positivt modspil fra en voksen som ikke er en del af familien. Begge typer af relationer giver medlemmerne en vifte af muligheder for at udvikle sine egne sociale kompetencer.

Det fælles tredje

Medlem møder et andet medlem eller en pædagog omkring en fælles aktivitet. Det samvær vil styrke relationen mellem parterne.

Eksempel: En aktivitet skal planlægges, da nogle medlemmer vil holde en gallaaften med tre-retters menu og efterfølgende diskotek i klubben. Aktiviteten og alle detaljer planlægges i samarbejde mellem medlemmer og pædagog. Pædagogen tager ikke styringen, men er med i planlægningen. Aktiviteten gennemføres og slutter positivt, og bliver en god oplevelse. I hele forløbet er medlemmer og pædagog ligeværdige, og alle får styrket deres selvværd ved den gode oplevelse.

Anerkendelse

Vi arbejder med anerkendende kommunikation i forhold til klubbens medlemmer. Vi er nysgerrige på medlemmernes liv gennem samtale og dialog med det enkelte medlem. Vi møder klubbens medlemmer med respekt, og vi er bevidste om at være rollemodeller i forhold til hvordan vi kommunikere med hinanden og med medlemmerne. Vi er tydelige i kommunikationen med medlemmerne, og anerkender at vi er forskellige og vores oplevelser kan være forskellige.

Pædagogerne er undersøgende med en positiv indfaldsvinkel til medlemmernes liv og verden. Medlemmerne kan være forskellige, har forskellige ønsker og indhold i deres fritidsliv. Det gør vi plads til ved at fokusere på de enkelte medlemmer, fokusere på dialog og anerkende forskellige behov.

Konflikthåndtering

Pædagogerne er upartisk og påtager sig rollen som mægler. Mæglerrollen skaber et rum, hvor medlemmerne selv kan fortælles deres version af hvad der er sket - så medlemmerne får mulighed for at vise deres eventuelle frustrationer og oplevelsen af at den anden ser tingene anderledes end en selv.

Formålet med mæglingen er at medlemmerne lytter til hinanden, og lærer at respektere, at andre medlemmer oplever tingene anderledes – og derigennem lærer at tage hensyn til hinanden.

Sociale medier ‘Det digitale liv’

Vi følger medlemmernes hverdag, ved at sætte os ind i den digitale verden. 

Sammen med medlemmerne opsøger vi, hvad sker der på nettet, da vi er nysgerrige på, hvad medlemmerne laver, når de er på sociale medier. Vi indgår i deres verden og følger med i, hvad der rør sig hos dem. For herigennem, kan vi have dialogen med dem, om etik og hvordan man befærder sig, på nettet på forsvarlig vis. Vi har fokus på digital mobning, grænser og sprog i den digitale verden. 


DE PÆDAGOGISKE OMRÅDER I KLUBBEN

Baren

Baren er klubbens hjerte og det første møde med klubben, når medlemmer og gæster kommer op ad trappen. 

Det er her, medlemmerne krydser sig ind og ud. Her er der altid en voksen tilstede. I baren, er der mulighed for, at købe et mellemmåltid samt være en del af et større fællesskab, såsom at spille brætspil, pool, se film og hygge i sofahjørnet samt lave mad i køkkenet.

Værdier

  • Dialog
  • Sundhed
  • Tryghed

Pædagogiske aspekter

Det her gør vi…

Vi arbejder med anerkendelse og relationspædagogik igennem det fælles tredje, via de mange aktiviteter i baren. 

Det gør vi fordi…

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn og møde dem der, hvor de er. Vi skaber tillid og tryghed hos det enkelte medlem, så de føler sig set, hørt og forstået.

Det her gør vi...

Vi arbejder med dialog som et vigtigt redskab i baren

Det gør vi fordi...

Det er vigtigt, atvi som pædagoger signalerer, at vi har tid til at sætte os ned og snakke med medlemmerne om deres hverdag. Gennem dialogen forsøger vi, at bevidstgøre dem om fordele og ulemper ved de valg de træffer.

Det her gør vi...

Vi arbejder med inklusion

Det gør vi fordi...

At alle kan være med i de planlagte aktiviteter, og at alle oplever tryghed og fællesskab og ligestilling.

Vi har fokus på det enkelte medlems styrker i fællesskabet og ikke på deres mangler. Alle kan bidrage med det de er gode til.

Det her gør vi...

Vi arbejder med medlemsinddragelse, ved at medlemmerne deltager aktivt i barens projekter, såsom madlavning, konkurrencer mm.. 

Det gør vi fordi… 

at medlemmerne får muligheden for at afprøve, samt gøre sig nogle erfaringer ift madlavning, kost og sundhed.

Det her gør vi…

arbejder med sundhed og bevægelse, hvor vi gennem dialog og praksiserfaring, hjælper dem til viden om sundere kostvaner.

Det gør vi fordi…

Vi forsøger at forstyrre medlemmernes opfattelse af det ’sædvanlige’ i Baren, ved i perioder, at gøre noget andet end det vi plejer. Samtidig med at være bevidste om, at gøre ”det vi plejer” for at skabe genkendelighed og tryghed.Vi laver f.eks temauger, hvor mad og forskelligeaktiviteter følger med. Det skaber nysgerrighed omkring baren og en god stemning.

PC rummet

PC rummet er et sted hvor medlemmerne kan samles omkring computer, playstations, telefoner eller ipads. PC rummet har 10 computere og 3 playstations til rådighed.

 Værdier

  • Fællesskab
  • Kommunikation
  • Samarbejde
  • Inklusion

Pædagogiske aspekter

Det gør vi…

vi arbejder med relationspædagogik gennem det fælles tredje

Det gør vi fordi… 

vi tilbyder primært computerspil i klubben, der styrker medlemmernes fællesskab og samarbejde. Pædagogerne deltager ofte i aktiviteterne, for at styrke  relationerne mellem barn/voksen, samt understøtte medlemmernes relationer imellem.  

Det gør vi…

i PC rummet, arbejder vi med inkluderende fællesskaber

Det gør vi fordi…

Vi ved at inddrage medlemmerne i spil og i fælles aktiviteter såsom turneringer, Netcafe ture, aften arrangementer og overnatninger, der skaber solid bund for social interaktion. Vi fokuserer på, at alle kan være med, så medlemmerne indgår ligeværdigt i fællesskabet. 

Det gør vi…

Inddragelse af medlemmerne i udviklingen af pc rummet, ved at lytte til deres ønsker og behov, samtidig med at vi sikre os, at spillene har et læringsaspekt og pædagogisk indhold. 

Medlemmerne er med til og arrangere aktiviteter, hvor de med hjælp og støtte fra pædagoger, er selvstyrende og er medskaber til en ordentlig spilkultur.

Det gør vi fordi.. 

Det sikre at medlemmerne bliver hørt omkring deres ønsker og interesser, for at motivere dem til og være medspiller - for derigennem at understøtte medlemmernes selvværd og selvtillid. Medlemmerne skal opleve, at deres ideer og initiativer bliver værdsat og er værdifuldt, så de derigennem lære at tage en aktiv del i et fællesskab. 

 Det kreative og syværkstedet 

Vi har 2 kreative rum i klubben. Det kreative rum, hvor der fokuseres på mangfoldighed og syværkstedet, som ligger i forlængelse af baren, grundet de fysiske rammer er mere fokus på én til én, samt mindre grupper. 

Værdier

  • Læring
  • Respekt
  • Anerkendelse
  • Kvalitet
  • Relationspædagogik

Det gør vi…

vi arbejder med æstetik, kreativitet og nysgerrighed, ved at tilbyde forskellige kreative processer, der er tilpasset det enkelte medlems behov. Alle skal gerne opleve tilfredshed og glæde, ved at kreere egne værker og arbejde med æstetik.

Det gør vi fordi...

Æstetiske læreprocesser giver den enkelte person mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse, således at man kan skabe og opleve nye betydninger i forhold til de processer medlemmerne skaber. 

Vi er med til og vække deres nysgerrighed, ved at præsenterer forskellige aktiviteter på nye og inspirerende måder. 

Det gør vi…

Vi arbejder med inklusion, respekt og medlemsinddragelse og giver medlemmerne ejerskab af de enkelte rum. 

Det gør vi fordi… 

Det er vigtigt, at alle kan være med uanset forskellighed i evner og forudsætninger.

I de kreative rum, arbejdes der med at give medlemmerne et fælles ejerskab, så de opnår en respekt for rummets værdi, samtidig med at lærer at beherske medier. Ligeledes er det vigtigt, at medlemmerne bliver inddraget i beslutningsprocesserne omkring, hvad der skal indkøbes. Medlemmerne opmuntres til, at udvikle og arbejde med egne ideer.

Det gør vi…

De kreative medier bliver brugt som  det fælles tredje, ved derigennem at styrke det sociale samspil, selvtillid samt anerkendelse af det enkelte medlem 

Det gør vi fordi…

De skal som individer turde udfolde og udfordre sig selv og deres potentialer.

Ved at indgå i et positivt samspil til andre, styrkes deres evne til at kunne håndterer konflikter samt at kunne sige til og fra.

Det er vigtigt, at medlemmerne bliver mødt af en voksen der viser de er til stede og har tid.  Som voksen er vi rollemodeller for medlemmerne og det er gennem ros, anerkendelse samt udfordringer, der er med til at skabe succesoplevelser for medlemmerne.

Ved at tro på sig selv og egen formåen, er det med til at opbygge selvtillid samt rumlighed. De har derved nemmere ved, at give plads til andre og deres forskelligheder.

Kælderen 

I kælderen har vi 3 vidt forskellige rum. Det første rum er biografen, som også kan bruges til at danse just dance, spille xbox og synge singstar. Yderligere har vi også en særligt rum, som er egnet til at spille forskellige bordspil som bordtennis, bordfodbold og airhockey. Det sidste rum i kælderen er studiet, som er beskrevet i afsnittet for sig. 

Værdier 

  • Fællesskab
  • respekt 
  • Medinddragelse

Pædagogiske aspekter

Det gør vi…

i kælderen er de vigtigste aspekter relationer, inklusion og medlemsinddragelse

Det gør vi fordi...

Det er vigtigt for klub Granskoven og medlemmerne, at kælderen giver de optimale forudsætninger, for at danne, samt styrke relationerne mellem pædagogerne og børnene. Dermed er det også vigtigt at vi som pædagoger deltager i de forskellige aktiviteter. 

Vi skaber et miljø for inkluderende fællesskaber, når vi sammen med medlemmerne tilrettelægger og udfører den givne aktivitet. 

medlemmernes ønske om at kælderen skal være et frirum, tilgodeses i det omfang det er muligt, så medlemmerne føler sig hørt og set i beslutningsprocessen. De er med til at tage beslutninger om, hvad rummene skal bruges til og derved giver et større ejerskab til rummene.


Studiet

Studiet er et kreativt rum, hvor medlemmerne kan udfolde sig kreativt i form af musik og billeder.

 Værdier

  • læring 
  • inklusion
  • samspil 
  • respekt 
  • kreativ udfoldelse og mestring 
  • styrker selvtillid og selvindsigt
  • vidensdeling
  • udvikling

Pædagogiske aspekter

Det her gør vi…

vi  arbejder med nytænkning og brugen af fantasi, kreativitet og evnen til at være nytænkende. 

sammen med medlemmerne kigger vi på youtube videoer, tik tok mm. for at blive inspireret og udviklende.

Det gør vi fordi...

Vi som pædagoger skal kunne understøtte og udvikle medlemmernes æstetiske færdigheder

Det her gør vi…

Vi har dialog med medlemmerne omkring det etiske, ved at bevæge sig i den digitale verden

Det gør vi fordi…

Det er vigtigt at medlemmerne forstår konsekvenserne af at dele ting på nettet. feks. den film, musik video eller billeder de har lavet i studiet. Fokus på, hvem er der har ansvaret, når man deler ting på nettet.

Det her gør vi…

Vi har fokus på det sociale aspekt. Vi sørge for at at skabe et rum, hvor der er plads til alle. i studiet kan alle være med, uanset om man kan noget med musik eller ej.

Studiet kan bruges til, at skabe ramme for større arrangementer, som foregår andre steder end i studiet. Herved udvides relationerne og samarbejdet, med flere aspekter og er med til, at samle klubben i en større helhed.

Det gør vi fordi…

at medlemmerne skal respekterer hinandens forskelligheder og kompetencer. at det handler om at være med og en del af fællesskabet. 

Det her gør vi…

Vi arbejder med det personlige og det emotionelle aspekt ved at give medlemmerne et kendskab til egne og andres følelser, ved feks at hjælpe dem med at udvikle evnen til at kunne sætte sig i andres sted.

Det gør vi fordi...

At medlemmerne skal kunne tro på sig selv, feks. ved at opleve sig selv som en betydningsfuld og medskabende del af fællesskabet.


Idræt, Leg & Bevægelse

Aktiviteter af forskellig karakter, der foregår i klubben og i nærområdet. 

 Værdier

  • Fællesskab & Samarbejde
  • Accept & Tolerance
  • Sundhedsfremme (fysisk og psykisk velvære)
  • Kropserfaring

Pædagogiske aspekter

Det gør vi…

vi arbejder med sundhedsfremme, ved at tilbyde et bredt udvalg af lege og idrætsaktiviteter. vi har fokus på krop og bevægelse.

Det gør vi fordi…

Lege og aktiviteter udvikler kompetencer både fysisk og psykisk. Da fysisk aktivitet er sundt og udviklende, lærer vi medlemmerne om forskellige idrætslige handleformer såsom: at prøve, at lege, at konkurrere samt at træne.
Vi mener det er vigtigt, at medlemmerne lærer sig selv og sin krop at kende gennem idræt, leg og bevægelse. De vil kunne bruge de kropslige erfaringer de har gjort sig i klubben i deres fritid eller foreningsliv. Derfor har vi fokus på, at de får en positiv oplevelse ved deres deltagelse og tilegnelse af idrætslige kompetencer.

Det gør vi…

Vi arbejder med relationer, inklusion og inddragelse

Det gør fordi...

Pædagogerne bruger relationen til at introducere til nye lege og sportsaktiviteter gennem egen nysgerrighed og aktiv deltagelse. Derudover går pædagogerne ind i hvert enkelt aktivitet for, at vurdere, hvorpå man bedst muligt kan støtte medlemmernes deltagelse. 

Alle vores medlemmer skal opleve, at være en del af et socialt fællesskab. 

Vi planlægger, udfører og evaluerer vores aktiviteter ud fra ovenstående værdier. Vi sikrer at der er plads til, at alle medlemmer har mulighed for værdifuld deltagelse og derfor gøre det til en god oplevelse. 

Derfor tilbyder vi både korte aktiviteter der kan tjene som en indgang til at være med, samt længerevarende forløb, så medlemmerne får tid til at forstå spillets facetter, forskellige regler, teknik, taktik og værdier.

Medlemmerne bliver inddraget i aktiviteterne, så de medlemmer der har særlige kompetencer, bliver brugt til at dele ud af deres erfaringer. Medlemmerne er med til at planlægge og afholde turneringer og ture.